Mickey Mouse, mandagsblues og islagkage.

FullSizeRender

What a day! Stilen var ligesom lagt, da det første jeg fik øje på, da jeg stod op i morges, var en hundelort. Vores meget sensitive og tilsyneladende nærtagende store hvide schæferhund på +30 kg kunne åbentbart ikke forliges med, at vi har flyttet vores seng ned i kælderen og sov der i nat. Hvad gør man, hvad gør man, hvad gør man….???? Nu ved jeg det! Lægger en lort til dem i køkkenet og tisser på den. Thanks.

Jeg har de sidste mange mandage haft mandagsblues. Det har jeg ellers aldrig, jeg har faktisk altid glædet mig til at komme på arbejde om mandagen, fordi det betyder at jeg med en kop kaffe og ro omkring mig kan koncentrere mig om mine opgaver, hvilket tit står i skarp kontrast til vores travle weekender. Jeg nyder at kunne dele dagligdagens mange absurditeter med kolleger, og jeg har aldrig talt dagene til weekenden. Det gør jeg for tiden. Ikke engang solskin og frokost i Torvehallerne muntrede mig op.

Mandag er vejedag og træningsdag sammen med Cristina. Sidste vejning gik over al forventning med 4 tabte kilo på 2 uger. Halvanden uge siden sidste vejning, et kurophold på Skodsborg og vægten sagde i dag +600 gram og jeg fatter det alligevel ikke. Jeg har knoklet med at spise sundt og passende og sprang endda islagkagen fra Ismageriet!!! over til Lucias fødselsdag i går. Total grådlabil og med islagkagen flashende for mine øjne forsøgte jeg at lytte til Cristinas formaninger om at det er FUCKING LIGEMEGET! Jeg fortsætter, jeg har stadig et mål og i morgen er der en ny dag. I know.

Nu er jeg træt og trænger til et bad og 12 timers søvn.

P.s. Min træningstaske er fyldt af små glimtende Mickey Mouse hoveder. Det er dagens højdepunkt. Dét og at jeg har en familie som elsker mig selv om jeg har taget 600 gram på <3

Indlæg som ligner dette

Skriv til mig

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 Kommentarer

  • SVAR

    Do your part, så følger kilo og velvære med.
    600 gr kan være væske. Hvad Klarlund skriver vedr væske og den slags i denne artikel kan være interessant.
    http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sundhedsp/ECE2536528/klarlund-saa-meget-tager-du-paa-hvis-du-spiser-1-kilo-flaeskesvaer/

    • SVAR

      Det er så rigtigt, Josef. Jeg har bare SÅ meget brug for at vide, at jeg gør det rigtigt – og vejning er et quick fix omend nådesløst og uden hensyntagen til fysiologi og fornuft

  • SVAR

    I PytKassen med 600 gr. og move om forward

    • SVAR

      Pytkassen 🙂 Sådan én vil jeg have!!! kys til dig og tak søde Maud!

  • SVAR

    Flot m de 4 kilo

    • SVAR

      Tak skal du have Heidi! <3

  • SVAR

    Mega sejt med de 4 kg!!!

    • SVAR

      Tak Malene! møs og dejlig dag til dig <3