Næstved er IKKE verdens navle

Jeg har brudt en del af mit løfte. There it goes… Hvis I ikke vil læse med mere, så forstår jeg det godt. Hvor nederen er det ikke, at man proklamerer vidt og bredt at man sværger ikke at spise eller drikke bestemte ting, og så gør man det alligevel. Eller ikke “man” men JEG! Jeg har ramt muren. 7,9 kg er røget på vægten, og jeg er gået i stå. Jeg tror, jeg ved hvorfor, og det er nu, at det bliver svært, for jeg havde egentlig besluttet ikke at fortælle om det, men det bliver jeg nødt til. Jeg havde tænkt, at det bare var en lille velovervejet og bevidst beslutning om at nyde en dessert, og at jeg var tilbage på sporet igen, men det er jeg ikke. Jeg opdagede det forleden aften, da jeg sad og havde en hyggelig snak med en af de rareste og sødeste kvinder jeg kender. Det gik op for mig, at hun er stoppet med at ryge, og det havde jeg slet ikke opdaget. Jeg synes, det er så sejt gjort, og spurgte hvordan hun havde fundet motivationen til det. Jeg blev virkelig rørt og også lidt stolt, for hun fortalte, at hun havde læst min blog om mine beslutninger for 2014, og hvis jeg kunne overholde ALT det, jeg havde proklameret i starten af januar, så kunne hun også stoppe med at ryge. I bund og grund tror jeg på, at alle afhængigheder har ens træk. Dermed ikke sagt, at det er det samme at være afhængig af lakridspiber som af rygeheroin, men hjernen driver gæk med selv den mest beslutsomme og stålsatte Rambo. Så hvis det havde været cigaretterne, der havde været min last, så var jeg begyndt at ryge igen. Det er min veninde heldigvis ikke, fordi hun er så sej, men jeg har ladet sukkeret få plads igen, og det er noget værre skidt.

Mange har spurgt mig undervejs hvorfor jeg har truffet så drastisk et valg helt at skære sukker og alkohol fra og ikke bare nyder det i begrænsede mængder og ved udvalgte lejligheder. Sandheden er, at det kan jeg ikke. Hvis jeg først slipper taget en lille smule, så bliver den næste kage eller den næste is lidt lettere og spise, og den næste tænker jeg måske slet ikke over.. Her er jeg ikke helt nået til endnu, men jeg trækker liiiiige håndbremsen nu. Jeg har spist kage, fordi jeg selv havde lavet den og ligesom syntes, at det var ok at smage den, inden jeg serverede den for andre. Et par uger efter spiste jeg igen kage af samme årsager. Så var der lidt slik i overskud fra en fødselsdag… og nogle After Eight chokolader. Og så var der Chokoladefestivalen. Who was I kidding?! At tage til Chokoladefestival og ikke spise chokolade svarer til at tage på stranden og prøve at undgå at få sand på fødderne, eller sende Glenn ind i en sportsbutik for kun at kigge. Most unlikely og virkelig naivt. Så det handler ikke om, at jeg ønsker at leve i et militært forbudsregime og nægte mig selv de gode sager. Det handler om, at hvis jeg vil nå i mål med vægttabet, så bliver jeg nødt til at se i øjnene, at sukkeret snyder mig, og jeg har ikke styr på det, hvis jeg giver det nogen som helst plads overhovedet.

Det hele startede i Næstved. Omstændigheden var, at jeg havde fået en gave til hotelophold inkl. 4 retters gourmetmiddag. Jeg var ovenpå og cool, børnene blev passet og en romantisk weekend var i vente. Tricket var jo bare at holde mig til maden og undgå vin og dessert. No biggie. Et eller andet sted mellem Køge og Haslev var jeg slet ikke i tvivl længere. Den dessert skulle blive min, MIIIN!! Der skete vel dét, som altid sker, når jeg lige pludselig ikke kan finde motivationen og mine gode intentioner bliver slørede og jeg mister fokus. Alt kan blive retfærdiggjort. Egentlig havde jeg været mest bekymret og irriteret over ikke at skulle have vin til maden. Jeg havde besluttet, at vælge noget på drinkskortet som var uden alkohol men stadig lækkert. Vi fik vores bord og menukortene og ventede på betjening. Efter ca. 20 minutter og ingen betjening gjorde vi tjeneren opmærksom på vores tilstedeværelse i rummet. Ud fra hendes meget indiskrete “HOV!” da vi talte til hende, var det ret tydeligt, at hun havde glemt os, men vi var også hele tre par i restauranten. Vi havde åbenbart sat os i hendes blinde vinkel, og hun blev ret forskrækket om end hun godt kunne huske, at hun havde placeret os ved bordet. Nu er jeg ikke den tålmodige type, så min irritation skinnede igennem, da det viste sig, at det bedste alkoholfrie alternativ på drinkskortet var Ribenasaftevand fra en automat. Det kunne jeg så til gengæld få ad libitum som plaster på såret over forglemmelsen. Nu er der så grænser for HVOR meget Ribenasaftevand en voksen kvinde kan indtage på en aften, så jeg følte mig ikke helt kompenseret. Så mellem glemsom og halvblind tjener, Ribenasaftevand, meget ferske kuvertbrød og en dessert, som jeg ikke engang kan huske hvad var, forsvandt mit fokus. Næstved er ellers en dejlig by. Bare ikke om lørdagen efter kl. 14. Eller om søndagen. Alt er lukket i den by – caféer og restauranter, selv duerne og statuen kedede sig. Vi travede gaderne tynde for bare at finde et eller andet, der var åbent. Det var et held at DogHouse Tattoo også var lukket, for ellers kan jeg ikke udelukke, at det var endt med en spontantatovering – I PANDEN! Hvis jeg nogensinde igen nævner at flytte til udkantsdanmark som en mulighed, så spark mig lige hårdt over skinnebenet.

Men turen var god og tiltrængt. Rivers of Babylon på fuld drøn i bilradioen og så var Hr. og Fru Loizou Brændbjerg tilbage i 80érne. Ja ja, jeg ved godt at den er fra 70érne men JEG hørte den først i 80’erne 🙂

Med hjem fra Næstved havde jeg en svag tinnitus af al for meget Boney M og en begyndende sukkerafhængighed.

Og så er der yoga. Kold yoga og varm yoga. Jeg havde tilmeldt mig hot yoga for første gang for et par uger siden og mødte kampklar med min lyserøde yogamåtte. Hot yoga er yoga i et ca. 40 grader varmt lokale. 20 mennesker samlet i et rum og alle transpirerer så voldsomt, så jeg overvejede at tage et par baner rygcrawl bagefter. Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg er faktisk ret bange for sved, især fremmede menneskers sved. Jeg kom selvfølgelig halsende ind af døren som den sidste, fordi sådan en type er jeg, selv om der står i reglerne, at man skal komme i god tid.  Alle fremmødte lå helt stille på deres medbragte måtter og trak vejret trancelignende, dybt og indforstået, og jeg får altid fornemmelsen af, at de ved noget, som jeg ikke ved. Det gik faktisk rigtig godt, da jeg lærte at abstrahere fra mandsperson med dybe gutturale brummelyde og så fascinerende sveddryppende, smidig og hele tiden på forkant med øvelserne – lidt lige som når man ser en film med én, som har set den før og bliver ved med at reciterere replikker 5 sekunder inden de bliver sagt i filmen. Så godt, så jeg har besluttet, at yoga helt sikkert bliver en del af mit træningsliv fremover. Det var super fedt at blive trænet helt igennem og varmen gør, at man er enormt bevidst hele tiden, både om vejrtrækning og om kroppen og den funktioner. Det er hårdt og afslappende på samme tid, og det clearer hjernen fuldstændigt for stress og andet skidt. Underviserne er sådan helt gudindeagtige in-the-zone-agtige typer som har lækre veltrænede kroppe, og ser ud som om de hviler helt i sig selv. Jeg vil også være gudindeagtig, veltrænet og hvile i mig selv, så jeg følger bare efter dem. Og så er det sjovt at gå til yoga. Jeg kan f.eks. stadig slå mig selv på lårene over, at den ene gudindeagtige underviser i ramme alvor sagde med sin zenagtige stemme: “Nu ruller I lige så stille om på højre side, og lægger en pølse bag ved numsen”.

Indtil vi skrives ved igen, Maria <3

Indlæg som ligner dette

Skriv til mig

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *