Katte, lus og hovedpine

mbfgwJeg har hvilet på laurbærrene. Det kørte på skinner de første uger, kiloene røg af, knap 5 kg og principielt kører det stadig efter planen. Har ikke spist sukker, drukket alkohol og spiser stadig små portioner (for det meste) og alle måltider i løbet af en dag, men jeg har virkelig svært ved at genkalde mig den der fornemmelse, den der følelse af at alt er godt, ooohhh that loving feeling….

Det plejer at hjælpe med musik! Høj musik i ørerne, træningsskoene på og afsted. Forsøgte fuld af gå på mod mandag morgen i sidste uge, da sneen væltede ned, og det blæste tre pelikaner. Halvvejs blev jeg passet op af en total hot fyr i en sort Honda, som ikke mente, at en sød pige som jeg skulle være ude i den slags vejr. Så jeg blev kørt resten af vejen. Gotta love him 🙂

Andet forsøg var efter fyraften, og jeg væbnede mig med høretelefoner og træningssko. Det gik skidegodt i starten. I takt til musikken, lange skridt og jeg følte mig pissesej. Den dér fornemmelse af, at den sang man hører VIRKELIG højt og har lyst til at synge med på VIRKELIG højt i virkeligheden handler om én selv, ikke? Er det kun mig, der har det sådan? Nå, men kilometerne gik og lige pludselig virkede det bare ikke rigtig mere. Mystisk, nå jeg skruer sgu en tand højere op for musikken, så skal det nok gå. Den sidste kilometer måtte jeg kravle. Jeg følte mig som en 85-årig med helt stift venstre knæ, måtte holde pauser undervejs med bøj og stræk af lænd og ben, ondt i ørerne pga. alt for høj lydstyrke. Min selvfedhed og begejstring for Rasmus Seebach forsvandt et eller andet sted omkring Tårnby Torv den dag, og er ikke rigtig vendt tilbage siden.

Og så har jeg haft virkelig travlt på det sidste. Dagene bliver fyldt ud med alverdens opgaver, ingen er for store og ingen er for små, huskiggeri, arbejde, skolearrangementer, lægebesøg, familiefødselsdage – I kender det. Og så har vi haft lus. En nasty affære i sig selv, og i kombination med kattelort og med en hovedpine på størrelse med en Volkswagen, så var jeg i knæ. Skrigende hysterisk barn siddende på taburet i køkkenet med håret fedtet ind i oliestads. Mig, med dunkende hovedpine, forsøgende at rive datters nakkehårsdreadlocks igennem lusekam alt imens, at den græske hankat Adonis forgæves forsøgte at afvikle dagens toilette på kattebakken, men valgte i stedet at afslutte sit forehavende med at sætte sig på gumpen og trække sig igennem køkkenet på forpoterne efterladende sig et 10 cm bredt og 1,5 meter langt spor af lort. Suk. Eneste fordel var, at der trods alt ikke er gulvtæppe på. Dag 3 efter incident og både lus, kattelort og hovedpine er væk. Græsk hankat Adonis er her dog stadig. Endnu.

Jeg har måtte indse, at træning udendørs lige nu bare er en tand for hard core for én som mig. Vi har i stedet fået installeret en TRX i lejligheden, så jeg kan træne indendørs. Et par seler der kan spændes fast til væg, dørkarm osv. og hvor man bruger egen kropsvægt som modstand. Kinky! Der vil jeg slå mine folder indtil temperaturen igen er over 10 grader.

Plan: At træne i TRX 5 gange/uge. At gå til og fra arbejde 2 gange/uge.

Maden… har haft vildt mange gastronomiske udfordringer de senere uger. Kobberbryllupsmiddag (tak Stine og Christian <3), Zoes klubs restaurantprojekt, cafébesøg med smukke veninder, hyggeaften inkl. sushi med smukke kolleger. Seriøst – virkelig ikke-kompatibelt med mit forsøg på vægttab, men jeg nægter at gå på kompromis med mit sociale liv! Det må kunne lade sig gøre at socialisere uden at det skal baseres på, hvad man indtager af mad og drikke. Undtaget portionsstørrelser, så er planen overholdt, men jeg har virkelig kæmpet med fokus.  Så nu skal der andre boller på suppen – so to speak!

Plan: Uge 6 bliver uden svinkeærinder!

Kærlig hilsen Maria

p.s. ELSKER jeres kommentarer og opmuntring – keep them coming!

 

 

Indlæg som ligner dette

Skriv til mig

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *