Kokkeskole, couscous og læsebriller

yoga

Jeg sidder på en café i Espergærde (Espergræde vil min computer gerne have, at der skal stå). Jeg har sat min store datter på 11 år og hendes klasseveninde af hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård i Humlebæk, hvor de skal på kokkeskole og lave mad i aften. Krydrede lammefrikadeller med couscous-salat og pæretærte til dessert! Jeg er vild med det, for jeg vil så gerne have, at mine børn skal elske at spise og lave god mad af de bedste råvarer. De er for det meste godt på vej, men der er nok lige nu en tilbøjelighed til at vælge vingummier frem for spinat. Jeg skubber og skubber, det skal nok gå.

Hvad skal jeg lave i de tre timers kurset varer? Jeg ved det! Jeg tager på Louisiana, for der har jeg aldrig været! Der er lukket om mandagen. Jeg skrev til Aarstiderne og tryglede om et hjørne med strømstik og en kop kaffe. Det havde de desværre ikke, men de kunne anbefale mig www.jazzcafedivino.dk på strandvejen som er en autentisk italiensk café. Her sidder jeg nu meget koncentreret foran computeren. I et hjørne med jazzen strømmende ud af højtalerne og stålsat på at skrive mit første rigtige blogindlæg i næsten et år. Ejeren, som heldigvis er meget italiensk, kom hen til mit bord og sagde, at jeg enten skulle lade være med at se så alvorlig ud eller få mig et par læsebriller, når jeg arbejder. Touché! Meget insisterende men på den charmerende italienske måde 😉

Jeg har besluttet, at jeg i dag vil bestille præcis på menukortet, hvad jeg har lyst til. Jeg startede med desserten: cappuccino og torta della nonna og nu til hovedretten: tagliatelle al tartufo con porcini burro e parmigiano.  Det er den bedste tagliatelle jeg har fået siden vi spiste ved søbredden i Paganico Sabino for 14 år siden! Jeg elsker Italien og italiensk mad.

Nå. Måske tænker I, som fulgte med på min blog sidste år, hvor jeg er nået til. Hvis I har set mig IRL, så ved I det. Hvis ikke, så er svaret er: Ikke længere hvad angår vægttabsprojektet. I min nytårsopdatering på Facebook for et år siden skrev jeg: “2014 er nemlig året, hvor vi finder vores fremtidige hjem, og det er er løfte fra mig til alle jer, det måtte vedrøre!” og “I’m gonna make 2014 my bitch!” Jeg holdt mit løfte, og jeg gjorde på mange måder 2014 til min bitch, selv om jeg også lidt blev 2014s bitch. Det er nemlig ikke bare sådan liiiige, at købe en bungalow fra 1932 som ikke har været tømt siden 1943 skulle jeg hilse og sige. Vi har smidt tonsvis af gammelt skrammel ud, solgt en masse på loppemarkeder og på auktion og der er stadig et par rum, som vi mangler at rydde. Guderne må vide hvad der stadig gemmer sig i den kælder! Tusindevis af kroner og al vores energi er blevet brugt i det hus, siden vi fik nøglerne i maj. Men vi gjorde det sgu!! Vi købte hus.

Så er det 2015. Jeg har fået nyt job. Jeg er begyndt at træne, og jeg er vild med det! Det er så dejligt at få rørt og strukket kroppen igen og jeg kan allerede tydeligt mærke forskel og større velvære. Jeg går til yoga om mandagen. Det er simpelthen et stykke af himlen i to timer jeg er der. En duft af røgelse, alle hvisker og mobilerne er på lydløs. Jeg har ikke helt oplevet det endnu, men det siges, at dyrke yoga er som at cykle ned af Valby Bakke en sommermorgen i sommerkjole uden trusser på. Jeg fortsætter!

Jeg deltager i Military Fitness Bootcamp hos www.trxcph.dk torsdag og lørdag. Fra 0 til 3 gange træning ugentligt er sgu lidt af en bedrift for én som mig. Om lørdagen er det Glenn, som underviser. Glenn og jeg er gift. Al erfaring fra vores 72 år sammen siger, at det er en dårlig idé, at Glenn træner mig. Af uransagelige årsager er det endnu ikke lykkedes os at blive uvenner. Jeg bider i æblet, og det er ikke surt. Han ved alt om træning. Jeg ved intet. Jeg gør hvad der bliver sagt. Slut prut færdig.

Tiden er gået, tøserne skal hentes, det var alt fra mig denne gang. Jeg håber inderligt, at I vil læse med igen. Stik mig en kommentar og et like – det er SÅ dejligt at se at I læser med!!

Knus, Mariayoga

Indlæg som ligner dette

Skriv til mig

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

27 Kommentarer

  • SVAR

    MEGA like herfra

    • SVAR

      <3 😀

  • SVAR

    MEGA like herfra

    • SVAR

      <3 😀

  • SVAR

    Go go go. Jeg hepper på dig og 2015 er dit år, ligesom det er mit år. 🙂

  • SVAR

    Go go go. Jeg hepper på dig og 2015 er dit år, ligesom det er mit år. 🙂

    • SVAR

      2015 er SÅ meget vores år, Laura 🙂

  • SVAR

    Hej Maria. Jeg hepper på dig og du er så sej så det bliver dit år i år er jeg sikker på og vil glæde mig til at høre mere fra dig.

    • SVAR

      Tusind tak Heidi <3

  • SVAR

    Hej Maria. Jeg hepper på dig og du er så sej så det bliver dit år i år er jeg sikker på og vil glæde mig til at høre mere fra dig.

    • SVAR

      Tusind tak Heidi <3

  • SVAR

    Hej Maria,
    Fandt din blog sidste år ved et tilfælde.
    Er vild med din skæve og humoristiske skrivestil

    • SVAR

      Tak Charlotte! Fedt at du læser med 🙂

  • SVAR

    Hej Maria,
    Fandt din blog sidste år ved et tilfælde.
    Er vild med din skæve og humoristiske skrivestil

    • SVAR

      Tak Charlotte! Fedt at du læser med 🙂

  • SVAR

    Jeg læser og lov’er.

    • SVAR

      Love right back <3

  • SVAR

    Jeg læser og lov’er.

    • SVAR

      Love right back <3

  • SVAR

    You go Maria 😀

    • SVAR

      tak Ilse 😀

  • SVAR

    You go Maria 😀

    • SVAR

      tak Ilse 😀

  • SVAR

    Æder råt din måde at udtrykke dig på, Maria. Sidder altid med et lille smil på læben før jeg læser, fordi jeg ved det med garanti bliver en fornøjelse. Og efter fordi jeg havde ret

    • SVAR

      Åh tak Mette! Jeg skriver hvis du hepper 🙂

  • SVAR

    Æder råt din måde at udtrykke dig på, Maria. Sidder altid med et lille smil på læben før jeg læser, fordi jeg ved det med garanti bliver en fornøjelse. Og efter fordi jeg havde ret

    • SVAR

      Åh tak Mette! Jeg skriver hvis du hepper 🙂